onsdag den 1. juni 2011

Man kan da ikke lade være...

...med at glæde sig over disse skønne blomster!! De står i vejkanten på vejen over til Oscar´s børnehave, så jeg kan bare ik lade være med at plukke et par stykker og tage med hjem...det er jo ik nogen´s alligevel, og så kan de da lige så godt pynte hjemme på mit køkkenbord:-)

Og så faldt jeg lige over denne overskrift fra et gammelt BoligLiv...FORNY DIN BOLIG! Og det er lige hvad jeg har lyst til. Men jeg ved ikke helt hvordan - jo altså allerhelst så hev jeg mit gamle køkken ned og fik et nyt dejligt og lyst køkken sat op, men det rækker mine barselsdagpenge  lissom ik til...LORT! Så derfor må jeg altså finde på noget andet....tænke tænke....Indtil videre må jeg nøjes med at forny mit køkkenbord med de smukke lupiner (tror jeg de hedder!). Og ellers ku det være jeg sku investere i en ny voksdug, den gamle er fuld af tusch streger - sjovt nok lige omkring Oscar´s plads:-)

Og tjek så lige de her 2 hygge fiser....Oscar er vild med at "passe på" Victor og hygge, så forleden dag sagde han "Moaaar...ku du ik lige løfte Victor ind i min seng, for så ku vi ligge og hygge os og se Olsen Banden i Ylland!!" (Ja det er altså ikke en taste fejl - han siger Ylland!!:-) Og det syns jeg da egentlig også lød ret hyggeligt....sådan lå de da jeg kom ind på værelset igen....

Jeg fik ellers gjort et kup i går, syns jeg selv...Mine forældre har sølvbryllup og skal holde stor fest den 25 juni og ungerne skal selvfølgelig ha nye smarte outfits - jeg fandt dette til Oscar i H&M til en flad 50ér pr. del...tror han blir så lækker! Og så med et par mørke slim jeans til - eller nogle knickers, nu må vi se hvor varmt der blir:-) Så mangler vi bare Viggo´s outfit...nåh ja og moderens, ikke at forglemme....

Og det regner jeg med at finde i aften - der er open by night i Randers til kl. 23.00, så når børnene sover kører min veninde og jeg til byen og shopper...jeg glæder mig helt vildt, bare veninde hygge, shopping og måske en enkelt af de kolde på en cafe, hvis vi er rigtig vilde! Det blir skønt ikke at skulle skynde sig hjem....

Så nu håber jeg at kunne vise billeder i morgen af mit party outfit....hvis jeg finder det...:-)





4 kommentarer:

  1. Hej Malene

    Jeg har fået din mail - har bare ikke fået skrevet tilbage:) Noah er hjemme hos mig i disse dage og fylder meget:)
    Men kigger engang på det i næste uge.

    Elsker også blomster og vil hele tiden igang med nye projekter - det er faktisk forfærdeligt:)men jeg kan bare ikke lade være:)
    (og vores pengepung klarer det heller ikke)

    Hilsner Vicki

    SvarSlet
  2. Skønt billede af store og lille bror.

    Kan være vi ses til open by night, har børne fri så skal se om jeg kan shoppe lidt fødselsdags gaver til Sofie.

    Knus

    SvarSlet
  3. Hyggelige drenge! Kan godt forstå du ikke kan stå for sådan en invitation fra storebror!
    Det er lupiner du har fundet :-) Og jeg er helt enig i, at det er noget af det fineste. Jeg kører et sted på motorvejen, hvor de står i store grupper helt i blå. Dét er smukt!

    SvarSlet
  4. Vicki, det skal du slet ikke tænke på, altså det med mailen...bare engang når du får tid - det haster jo ikke:-) Og jeg ELSKER når du går i gang med nye projekter - det gir jo som regel lidt eye-candy på krea fronten til alle os andre bloggere:-) Ha en skøn aften.

    Birthe; Tak jeg syns også det er et herligt billede...Oscar vil så gerne holde, nusse, kysse og kramme Victor - det er fantastisk! Desværre så jeg dig ikke til open by night, men det ville være super hvis du har tid til et besøg en dag i næste uge...

    Anne; Nej det er ik til at modstå vel?? :-) Vi har faktisk en motorvejs bro, der går hen over vores lille landevej og lige dér ved broen er der også flere hundreder lupiner i alle farver - der er værtinde buketten altså fundet mere end een gang:-)

    Dejlig aften til jer alle 3:-)

    Knus Malene

    SvarSlet