fredag den 5. august 2011

En udfordring!

Jeg ved det...der sker ik meget på min blog for tiden - jeg har bare slet ik energien til det, syns jeg. Der er så meget der fylder og hver eneste dag kommer der så´en et kæmpe stort, grimt, klamt, dumt hul forbi og sluger alt min tid!!! Jeg har prøvet at spørge hullet hvad det skal bruge alt min tid til, men det svarer ik....så det må jeg vel bare affinde mig med!?!?!?

Men altså jeg syns jeg vader i udfordringer, i mere end een forstand...Victor er startet i vuggestue! Altså i onsdags var han der alene i ½ time uden problemer, i går måtte jeg hente ham efter ½ time fordi han græd så meget at de slet ikke kunne trøste ham - heldigvis bor vi jo lige ved siden af institutionen, så det er jo ingen sag at løbe over og hente ham...men hva nu om en uge??? Når jeg skal ud i den virkelige verden igen??? Hva gør jeg så, hvis lille trolden er så ulykkelig at de ikke kan trøste ham??? Fra 7.30 - 16.15??? Åååh jeg får helt mavekrampe og nedbidte neglerødder ved bare at se tidsrummet, såén sort på hvidt! Men sådan er vilkårene jo, jeg kan ikke gøre noget ved det - der skal brød på bordet, så afsted på arbejde med mig...men for fanden da, hvor jeg syns det er en UDFORDRING!!!

Jeg har også andre udfordringer lige for tiden...Min søster havde bedt mig om at mødes med hende tirsdag aften hjemme hos vores forældre, for hun havde en gave til min far og jeg...og jeg spekulerede på hva faen det ku være for en gave, som kun min far og jeg skulle have - hvorfor ikke noget til mor? Men så kom jeg i tanker om, at det min far, jeg og min søster har tilfælles er at vi trænger til at tabe os - det gør vores mor ikke! Så jeg havde en ide om at det var noget med vægttab....Men se her hvad vi fik


I 4 uger skal vi leve sundt og motionere, spise efter syre/base metoden (kender I Lene Hansson??) og drikke mindst 2 ltr. vand om dagen. Vi vejede os på 1 dagen om morgenen og må først gå på vægten igen den sidste dag! Jeg syns det er en fed udfordring...har længe trængt til et ordentligt los i den store bagpå! Jeg syns det er alle tiders ide og tog straks udfordringen op - far sku lige tænke lidt mere over det, men han er også med på vognen! Og så fejrede vi vores udfordring ved at drikke rosé vin, ryge smøger og spise chips på terrassen hos mor og far - vi sku jo lige ha "raset ud" inden det sku gå løs næste morgen....(og jeg kværnede også lige 1/4 plade chokolade inden jeg gik i seng den aften...bare liiiige for at få taget den værste chokolade trang på forkant!)

Nå men nu er vi altså på dag 3 og det går da....men FÅÅÅÅRK jeg syns de første dage er slemme - tror virkelig at jeg er rendyrket hardcore sukkerjunkie, for jeg tror seriøst at jeg har haft abstinenser!!! Hovedpine, kvalme, svedt som en pungrotte, dårligt humør (JEG HAR VÆRET SOM EN LØVE I ET BUR!!!!!) og haft ZERO energi! Og jeg tænker straks "HALLOOO...er det lissom ik meningen at man skal få mere energi af det der sundlivsstils pjat????" Men kloge hoveder siger til mig at det kommer - så jeg er nok i gang med en form for detoxing af alt det sukker og stivelse som man ellers propper sig med. Til gengæld får jeg lots and lots of grøntsager...på 3 dage har jeg spist flere grøntsager end jeg har gjort den sidste måned (og så det ik engang løgn)! Min morgenmad i dag så sådan ud...og det er da ik så ringe


Så jeg venter med tålmodighed på at min energi vender tilbage (tifold tak!!) Og siger TAK til dejlig søs for sparket bagi - er spændt på at se resultatet når vi rammer sidste dagen.

Jeg må i gang med vasketøj og forberedelse af aftensmaden (og klokken er 9.39 - der er et faén arbejde med det sunde mad....skrælles, rives, skæres, koges, blendes osv. osv...det var sku nemmere før - justeat.dk siger jeg bare, ha ha:-)

Ha en dejlig dag ladies...

5 kommentarer:

  1. Åh hvor jeg kan mærke dine følelser søde, de sidder helt uden på tøjet. Jeg frygter også hverdagen og GULP den dag hvor andre skal passe Emil, for han kan jo ikke undvære mig :)

    Og kuren...jeg mangler også et spark! Det gik bare SÅ godt inden manden gik på ferie, alt for mange rundstykker, is, grill og go rødvin :(
    Jeg skal TAGE MIG SAMMEN!!!!

    SvarSlet
  2. Åhh mand - du rammer mig lige midt i min dårlige samvittighed!! Jeg loggede ind på min blog, og ville lige forbi dig for at sige tak for din søde besked på min blog om Malouccas værelse... og for det ikke skal være løgn, har jeg lige brugt det meste af en time på, at google kostplan, vægttab osv, for jeg synes godtnok også denne sommer er gået lidt for meget op i rundstykker med tandsmør, is, nem mad (læs: junk!!) øl, og generelt bare for dårlig kost.... (læs: Slik...i rigelige mængder!!)
    Og hvad sker der så, jo så logger jeg ind på din blog, og ser sq at jeg er langt fra den eneste! Tak for det ;)
    Måske vi skulle lave en klub, en særlig pagt for os der gerne vil af med lidt af maveflæsket?! Griner.

    Men åhhh hvor er det svært når man nu bare er en sukkerjunkie!!!

    Skulderklapfordivikangodtfordi!! hilsner fra en medsøster :)

    SvarSlet
  3. Sejt at du tager udfordringen op. Jeg er selv i gang med at smide nogle kilo og jeg eeeeelsker også alt det usunde. I modsætning til dig vejer jeg mig så hver dag. Jeg er bange for at få for store chok:)
    Held og lykke med det gode projekt. Og alt skal nok gå godt med den lille i vuggestuen, det er jeg sikker på.Der kan ske meget på en uge! Min egen dreng starter i dagpleje på mandag. Det er altid hårdt at slippe de små, men som du siger, så skal der brød på bordet! God fornøjelse med det hele. Jeg hepper på dig!!

    SvarSlet
  4. Skriver til dig senere - Har et kuld larmende unger omkring mig, så tankerne kan slet ikke samle sig til noget så helst fornuftigt:-)
    Kh. Louise

    SvarSlet
  5. Hej, jeg hedder Marie og jeg er også sukkerman! :) Kæmper hårdt for at sukkerdjævlen ikke får mig ned med nakken!

    Så godt at høre at vi er flere om at bekæmpe ham ;)

    Kh Marie

    SvarSlet