mandag den 25. oktober 2010

Hvad fryseren gemmer og en perle gris!


Oscar er tilbage i dagpleje i dag, så der har været tid til lidt af de baby forberedelser, som jeg har haft planlagt...I dag er der produceret:

3 lasagner
3 tærter
en omgang deller
en omgang pølsehorn

Hele beduljen ryger i fryseren så der er lidt i reserver til den første "efter fødsels" tid...og sammen med de kager og pølsehorn der allerede ligger klar i fryseren skulle det da nok række lidt! Jeg er hunderæd for at blive en skod-mor den første tid, både overfor Oscar og lillebror, så jeg forsøger desperat at planlægge mig lidt ud af de praktiske ting som også tager tid (mon jeg kan nå at lære vaskemaskinen selv at vaske tøj, hænge op og lægge sammen?????) Så nu er det endnu en ting jeg har streget fra listen....

I morgen står den på bagning af diverse småkager, bla. fedtebrød og citron specier med hvid chokolade (Morten Heibergs opskrift og den er YUM YUM!!)

Desuden skal der syes madras betræk og dyne og pude til en dukkeseng, som skal give i 3 års fødselsdags gave på fredag...så det må siges, at være det vigtigste projekt!!

Når jeg har tid sysler jeg med hjemmelavet julepynt...den skal have fuld skrue i år!!! Vi flyttede ind i vores hus 1 december sidste år (og det er vores første hus, så vi havde jo forventet en hel særlig jul...) Dog startede vi med vandskade og ødelagt fyr, så gulve måtte brækkes op og vi sov på madrasser i stuen hele december..på bekostning af juletræ osv!
Men i år skal den have voll gaz - jeg skal have begge sider af familien til juleaften, så det bliver med stort juletræ, hjemmesyede julesokker på ræd og række, masser af nipseting og pynt alle vegne...kan næsten ikke vente med at åbne slagbænken i køkkenet og finde alle sagerne frem igen! Så nu producerer jeg altså også ekstra pynt i år - perleplade grisen er jeg helt vild med, den er tilpas julet og skal laves i masser af forskellige farver som skal pynte i vinduer og på træet...i love it!

Er I andre også gået i jule spas?????

3 kommentarer:

  1. Yep, jeg går også all in på julen! Jeg spurgte min kæreste i weekenden, om vi ikke skulle hente julepynten op fra kælderen, altså bare for at kigge på det. Han nedlagde veto, og så lidt bange ud.

    Barsel og julehygge går virkelig hånd i hånd - glæder mig sådan til at forvandle det lille hjem til en ren Gertrud Sand bolig, på den hyggelige og fine måde selvfølgelig :)

    Det lyder skønt, at I selv skal holde jul, glæder mig også til, at vi får et hus og det bliver vores tur :)

    Glæder mig til at se billeder af dine kager ;)

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der spasser helt ud 2 måneder før jul, hi hi:-)

    Men det er bare så hyggeligt, særligt når man går på barsel, det kan jeg kun give dig ret i! Jeg syns da overhovedet ik din kæreste skal være bange for lidt præ-jule-stemning (siger jeg, som har gemt det julestads jeg allerede har købt for resten af familien, ha ha!!!)

    Kagerne nåede jeg ikke i dag, projektet med operation "dukkeseng-med-madras-dyne-og-pude" som 3 års fødselsdagsgave trak lidt ud...og så havde jeg glemt at jeg sku sende bilen til doktoren i dag...ups! Men det nåede jeg da...kagerne må vist blive i morgen...

    Ha en dejlig aften og tak fordi du altid er sød til at lægge en kommentar:-)

    Knus Malene

    SvarSlet
  3. Sikke meget du har fået nået og så på en dag, jeg er glad, hvis jeg får lavet en ret, som vi så også spiser i 2 dage!!
    Jeg er ikke helt nået til julen endnu, vil vente til efter halloween, men så er jeg der tilgengæld også:-)

    SvarSlet