søndag den 24. oktober 2010

Efterårs ferie...en hel uge med aktiviteter, magtkampe og ekstra tung last!

Så er vores efterårsferie slut...altså for Oscars vedkommende! Jeg har haft ham hjemme hele ugen, så vi RIGTIGT kunne have lidt mor-søn-kvali-tid sammen inden fødslen...og det er faktisk gået ganske godt! Der har været aktiviteter...masser af aktiviteter....og magtkampe...MANGE MANGE magtkampe! De fleste vandt mor - var sendt til tælling flere gange og helt ude i tovene, men jeg fik kæmpet mig tilbage på points og vi kom gennem kampene uden for mange tårer:-) Det er ikke nemt at være 2 år (næsten 3) og hele tiden få at vide, at man er en stor dreng, hvis man nu i virkeligheden ik syns man er særlig stor! Og der er jo meget snak om, at nu kommer lillebror snart....Og Oscar glæder sig, altså det tror vi da, at han gør...det siger han! Men hvem ved hvad der i virkeligheden foregår i sådan et bette hoved? Men vi tror vi har forberedt ham så godt vi kan, så nu bliver det spændende, hvilke reaktioner der kommer.....

Men anyways, ugens aktiviteter er forløbet ganske godt...men jeg er træt...som i T-fucking-R-pisse-Æ-hamrende-T-ZzzzzzZzzzzZzzzz!!!!! Der er jo ekstra tung last på matronen nu - for dælen da, troede aldrig at jeg skulle indrømme den slags i cyberspace, men nu er kampvægten jo altså 3 cifret!!! Jow jow, du læste rigtigt! Men jeg er jo ikke noget bette nips i forvejen, så det der med pariser numser og smalle taljer er altså et par dage siden for mit vedkommende. Men nu er det da helt galt jeg har (7-9-13) ikke fået vand i kroppen....ved så ik helt om det er godt eller skidt, for så er alt det, som ikke er baby og fostervand jo...tja....fedt (læs: chokolade!!) Men det sætter jo sine spor...er nu glad nok alligevel, får mange søde komplimenter for at jeg er flot gravid, og jeg er da heller ikke svumlet vanvittigt op andre steder end på maven...og dog - har følt den seneste tid at jeg har fået 2 ekstra baller!!! Meget mærkeligt, pludselig er det som om jeg har 4!!!! NOT cool....det må løbes væk til foråret - den tid den sorg:-)

Men her kan i altså se mama.to.be.com i fuld kampvægt...uge 37+5!!! Not far to go....

Ellers er ugen gået med aktiviteter som
- besøg i Randers Storcenter med farmor
- besøg af gammel skoleveninde
- spisning hos bedstemor og bedstefar
- besøg på skolen hvor bedstefar er pedel (der er en feeeed legeplads, syns Oscar!)
- magtkampe af 2. grad
- fodre heste
- lege i regnvejr i haven
- besøge gode venner
- flere magtkampe - nu af 3. grad!
- børneloppemarked i Randers med veninde og hendes søn

Der var masser af skønne loppefund på markedet....Oscar fik en super fed bilgarage og en kæmpe kran og der blev købt en del legetøj til lillebror...foruden de par ting jeg har lagt billeder ind af her!

Har også haft bud med fra Ikea....deres juleting er jo ik til at stå for...

Og så har jeg i ugen forsøgt mig med flere ting fra det nye BoligLiv...bl.a. dette dessertsukker med tørret appelsin - MUMS det dufter! Kan ik helt vente til at prøve det på vafler eller pandekager...Og så er det jo en sød gaveide:-)




Har også - for første gang i mit liv - lavet surdejs brød...også fra opskriften i BoligLiv. De har været 4 dage undervejs, og dufter skønt...jeg har ik sat tænderne i dem endnu, men jeg håber eddermadme de har været besværet værd!


Dagens aftensmad var hel kylling på Weber (opskrift a la Glæsel med parmaskinke, hvidløg, smør og citron - YUM YUM!) Vi fik rå stegte kartofler, whiskey sauce og en frisk gulerods-rødkåls-appelsin-råkost dertil...lækkert!

Hvad har du lavet i efterårs ferien????

3 kommentarer:

  1. Hvor er din mavse altså fin, den sidder lige som den skal (ligegyldigt hvad vægten siger - og hvor er du iøvrig sej at du sætter cifre på!)

    Uh, hvor er det altså spændende med lillebrors ankomst! Jeg følger spændt med :)

    SvarSlet
  2. Det lyder til, at I har haft en skøn efterårsferie på trods af magtkampene;o).
    Og tillykke du er vinderen af min give away, så du er snart en julekugle rigere:)
    Kh. Louise

    SvarSlet
  3. Marie; 1000 tak for din søde kommentar...det kan man bare ikke blive trær af at høre, når størstedelen af hvad man ellers hører er "hold kææææft mand en ordentlig dunk du render rundt med!!!" :-)

    Louise; JUBIIIIIII......ej hvor er jeg bare glad for at jeg vandt, havde også gået og krydset fingre for at det blev mig:-)

    Ha en dejlig dag begge to:-)

    Knus MAlene

    SvarSlet