Jorden er flad, det er os der er runde.
Føl den er fast, hvor du sætter din fod.
Jorden er dér hvor jeg altid kan bunde,
kan løbe i græs eller stå og slå rod.
Og når jeg blir træt kan jeg smide mig ned,
for jorden er noét af det bedste jeg ved!
Træet er jorden, der rækker mod himlen.
Der vil jeg klatre til blodbøgens top.
Råbe mod blæsten og sidde i vrimlen,
af skyer og lugte, som hvirvler herop.
Så hænger jeg der og vil slet ikke ned,
for luften er noét af det bedste jeg ved!
Strømperne af og så vade i bækken
- blå som en himmel, der flyder på jord.
Høre dens boblen og mærke dens trækken
i benene derhen, hvor fiskene bor.
Om lidt blir jeg våd, når den river mig med,
for vandet er noét af det bedste jeg ved!
Så vil jeg sidde ved bålet og tørre,
falde i staver og stirre i ild.
Bække af lys falder opad, blir større
og danser på himlen så lydløs og vild.
Ny fryser min ryg, men min mave er hed,
for ilden er noét af det bedste jeg ved!
Jorden og luften og ilden og vandet,
lever i alting, i dig og i mig.
Nu vil jeg mærke hvordan vi er blandet
og lege for livet og leve for leg.
Hvor livet blir fælles vil jeg lege med,
at være her det er det bedste jeg ved!
Jeg fandt denne sang tekst, da jeg ryddede op i gamle papirer i går. Jeg håber du gad læse versene igennem - måske du kender den? Det er den mest fantastiske sang, den handler om hvordan det skal være at være barn. At være voksen med en barnlig sjæl. At leve og lege og om accept af hinanden.
Den sang kan give mig kuldegysninger og tårer i øjnene. Den får mig til at stoppe op.
I dag er den første dag i resten af mit - og dit - liv....
Hvad vil du bruge dagen på?????

Ingen kommentarer:
Send en kommentar