mandag den 28. maj 2012

Det gode landsbyliv...


Jeg er en heldig kartoffel! Jeg bor i et smør hul. Det hedder Asferg.
Vores smukke og uspolerede natur

En lille landsby med 600 indbyggere...og en slat! Men vi har skam en masse fantastiske ting herude, vi har både et ældrecenter, en børnehave og vuggestue som hedder Svalereden, en ubemandet tank, en skole, en smuk kirke, et hygsomt forsamlingshus, et klubhus og et super flot træningshus.

Men det er egentlig ikke de ting, som gør byen speciel. Det er de mennesker, som bor her. Asferg borgere er nemlig ret unikke - mange af dem i hvert fald.

Jeg har aldrig før set så mange frivillige hænder og entusiastiske kræfter på så lille et sted! Der er en Borgerforening, som arrangerer juletræs fest, fastelavn, Sct. Hans fest og byfest om sommeren. Der er "Asferg Laden" som er et kreativt forum, hvor der laves diverse kreative dimser og strikkede lækre sager. Der er en skole mads ordning, som er 100% frivilligt drevet - lokale damer står i forsamlingshuset et par dage om ugen og laver mad til hele skolen. Ganske frivilligt og ulønnet. Vi har et forsamlingshus, som afholder banko hver eneste tirsdag - det er meget populært og man skal passe på ikke at komme til at tage en af de "faste" pladser:-) Også banko spillet er klaret af skønne frivillige kræfter.

Vi er en rigtig fodbold by, så der er et utal af fodbold hold, med friske drenge med skrabede knæ. Alle trænere er frivillige og tager endda på lejr og til stævner i weekends med alle fodboldspillerne.Helt ulønnet.

Der er et gymnastik organ, som er helt unikt - vores træningshus er fyldt hver eneste dag i efterårs og vinter sæsonen med gymnaster og "badmintonister" og damer som ryster røv til zumba rytmer. Frivillige og energiske sjæle står bag det hele.

Og endnu mere fantastisk er det, at vores super lækre og topmoderne træningshus er bygget af frivillige lokale borgere. Og finansieret ved at borgerne har samlet pengene sammen! Dét er da unikt.
Det flotte træningshus i Asferg

Og vi stopper ikke her.

For nu mangler vi en købmand i byen, efter en lukning sidste år. Hvad gør man så?

Man har en forening, som tager sig af at finde en ny købmand. Og sørme om ikke de har klaret det. Ved snilde og mund til mund metoden. De fandt dem i en lille landsby nord for Hobro - i en Spar butik. Og nu skal de starte endnu en Spar butik i Asferg. Et købmands-ægte-par ud over det sædvanlige. Som købmænd var engang. De er sjældne nu til dags, men vi har fundet dem. Og hvor bliver det bare godt for vores by.

Men det er jo dyrt at starte en købmandsbutik op fra bunden. Men så er det jo heldigt, at der er en anonym Asferg borger, som har doneret 400.000 kr. til opstart af en butik. Og at Asferg borgerene har rejst over 100.000 kr. på 3 dage, for at få de sidste brikker på plads.

Har I nogen sinde hørt om noget lignende? Jeg har ikke. Og jeg føler mig så heldig, for jeg sidder lige midt i smørhullet og nyder det gode landsby liv.

Jeg er en heldig kartoffel:-)



Velkommen på rundtur i min landsby....


Først et par stemnings billeder fra byen



Vores hyggelige gamle forsamlingshus fra 1938

De næste billeder er fra vores smukke præstegård, som ligger midt i byen. Præstegården hænger sammen med det kreative forum "Asferg Laden".






Der bygges skam også helt nye huse i Asferg. På Æblehaven f.eks.

Vores logo for Idrætsforeningen.



De næste billeder er fra en af vores helt gamle gårde i byen. Allegården!







Det emmer af historie over alt...man skal bare få øje på det!








Den gamle landsby kirke fra ca. år 1100. Her er vores Victor blevet døbt.


Man behøver bare gå få 100 meter, så er der danskhed når det er bedst. Gule raps marker i lange baner, vejkants blomster i fuldt flor.













Vores landsby skole...




Lidt af legepladsen på skolen...





Svalereden...byens børnehave og vuggestue med 3 børnehave stuer og 1 vuggestue stue. Her går begge mine børn og det er et skønt hus med nogle dejlige voksne og børn indeni.


Vuggestuens bål plads. Her laver de af og til mad på bålet, selv de aller mindste er med. Børnehaven har også en stor bålplads som ligger i forlængelse af legepladsen op til den gruppe granner, som børnene kalder "skoven". 


Kan I ikke godt forstå at jeg føler mig heldig???

Bor du også i et smørhul?

4 kommentarer:

  1. Åh sikke nogen skønne billeder af dit smørhul!
    Jeg havde engang en hest hvis far hed Asferg Cyklo, måske I har haft et stutteri i byen også???? :)
    Jeg bor også i et smørhul, et større et af slagsen ganske vist, men jeg bor også godt og det er vel det det hele handler om! At vi har det godt der hvor vi er :)
    kh Libbie - og tak for rundturen

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis Libbie - det har skam intet med størrelsen, det er de mennesker, som omgiver én der tæller:-)
      Jeg er glad for at du synes om billederne, har længe haft en ide om at trave en tur rundt og fange nogle skønheds glimt! Jeg ved faktisk ikke om der har været et stutteri her, jeg har aldrig hørt om det....men Asferg er også et efternavn ved jeg, så måske det stammer derfra. Hvem ved:-)
      Tak fordi du gad tage turen rundt i byen med mig:-)
      Knus Malene

      Slet
  2. Sikke et fantastisk indlæg som jeg har nydt at læse. Når en landsby fungerer på den måde, er det helt unikt.
    Jeg føler mig også hjemme i "min by", og kunne egentlig ikke forestille mig at bo andre steder

    Kh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette,
      1000 tak, hvor er jeg glad for at du har nydt at læse om vores smørhul - og dejligt at du også føler at du hører til, der hvor du er:-)
      Tak for din kommentar:-)
      Kh. Malene

      Slet