Opslag
Min dejlige mindstemand Victor vokser. Og det gør personligheden og egoet også! Det er fascinerende, at opleve ham udvikle sig og blive mere og mere selvstændig...i takt med at sproget også blomstrer - hold op altså, hvor han snakker, fortæller, sladrer, synger og fjoller. Det er så skønt.
Livsglæden bobler over ved mig, når jeg ser, hvor stor glæde Oscar og Victor er ved at have af hinanden nu. De leger sammen. De slås også og skændes så det brager. På deres egen særlige facon. Men det hører jo med - og de er et par drenge med krudt i rumpen, så det er aldrig kedeligt. Sku jeg hilse og sige:-)
Det er skægt for os at se, hvor stor forskel der er på Victor i den alder han har nu, sammenlignet med Oscar i samme alder - et par typiske 1ér og 2ér børn, helt efter bogen. Victor er meget hurtigere til at lære tingene, han har jo en storebror at spejle sig i.
2 banditter har jeg, med både surt og sødt som tilbehør.
Og den mindste af dem er da slet ikke til at stå for her...siger jeg helt uden at være "moren-der-synes-at-hendes-egne-unger-er-de-skønneste-og-smukkeste" :-) :-)
Det ér altså bare en helt særlig alder, og så sjovt at følge med i hvordan sprogforståelsen udvikler sig nærmest dagligt. Otto har også rigtig meget humor, og det er så skægt når han folder sig ud. Han ser så sød ud, din lille Victor!
SvarSletTusind tak Julia - ja din lille krudtugler er altså heller ikke til at stå for...har lige siddet her til aften og nydt billederne af tumle-leg...åååh det er bare så skønt :-)
SletTak for de søde ord og tak fordi du gav en kommentar:-)
Ha en skøn aften...
Kh. Malene