fredag den 5. oktober 2012

En ganske særlig gave...


Jeg havde, sidste weekend, inviteret 11 skønne kvinder til MOR FEST.

Jeg bor i en mindre landsby, hvor der bare er så godt at være. Men jeg havde lyst til at bringe nogle af mødrene sammen på en anden måde. Så jeg havde udset mig en flok dejlige kvinder og spurgt om de havde lyst til at være med. Menuen sammensatte jeg og så skulle hver især have noget med og egne drikkevarer...

Det var en fantastisk aften - lå først i min seng kl. 05.00 søndag morgen! Og det var altså en fuldstændig blandet flok - nogle var rigtig gode venner i forvejen, nogle kendte hinanden lidt fra børnehaven og andre kendte slet ingen. Men alle kom bare med det bedste humør og sikke en herlig aften...skøn mad, lækre drikkevarer, dejlig underholdning og masser af snak og hygge og grin.

Der var jo ikke nogen særlig anledning til, at jeg havde inviteret, men alligevel havde de skønne piger samlet sammen til en dejlig gave...en ren nydelses pakke med kaffe, the, summerbird mandler og chokolade, karameller fra karamelkompagniet og ikke mindst den fine PRIK stage, som jeg har ønsket mig i et år!

Og ud over den skønne pakke, fik jeg en ganske særlig gave. En af gæsterne har et fantastisk talent. Hun kan male noget så smukt.

Hun havde lavet dette maleri til mig. Og jeg fik de fineste ord med på vejen - maleriet er malet med særlig tanke på mig og det er ikke tilfældigt at hun har brugt netop dette citat...

Behøver jeg sige at jeg var rørt til tårer????
:-)


2 kommentarer:

  1. Sødt kort, og god ide at lave personlige kort:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke et kort, det er et maleri, som jeg fik i gave af en af gæsterne...

      Slet