Jeg glæder mig til i morgen...

...der er det nemlig min fødselsdag!

31 år bliver jeg. Og det er også godt nok.

Intet er helt så spænstigt som for 10 år siden. Men jeg har levet livet, haft en fest, nydt opture og tudet over nedture, født 2 af de dejligste børn denne verden har set, giftet mig med den mand jeg ikke kan leve uden.

Og den slags sætter jo sine spor.

Men jeg har lært at holde af hver og en af de små rynker, som begynder at markere sig - de vidner om mange smil.
Jeg har lært at jeg skal være stolt af mærkerne på min mave - jeg har fortjent dem, fordi jeg satte mine skønne drenge i verden.
Jeg ser ud som jeg gør. Og det er også godt nok.

I morgen har jeg valgt at fejre min fødselsdag på en lidt utraditionel måde. Jeg har lejet vores træningshal og inviteret en bunke gamle venner, min skønne familie og nogle af vores nye venner - alle sammen med børn (dem der har).

Så bygger vi en KÆMPE forhindringsbane med springgrav og en masse andet sjovt. Jeg dækker borde, sætter sjovt musik på, pynter op og byder velkommen til en anderledes familie-hygge-dag. Alle skal selv medbringe madkurv og så kan børn og barnlige sjæle ellers boltre sig dagen lang og de voksne kan snakke og hygge sig.

Om aftenen skal drengene overnatte hos farmor og farfar og vi skal have et par af vores gode venner til spisning, hygge og drinks.

Jeg håber det bliver en god dag.
Som 31 årig:-)