...det la´r sig ikke skjule....
Jeg er gået jule grassat!!! Og jeg er ik engang færdig endnu! Faktisk er der mere eller mindre pyntet færdigt herhjemme (altså juletræ og den slags er ik på plads endnu men ellers er vi ved at være der), men som om det ik er nok, så er jeg gået helt "Gertrud Sand" på jobbet - vi er 3 piger på samme kontor som har en julepynts battle med en af vores søde kolleger. Det battle tager vi hvert eneste år til jul, men vi har ikke vundet endnu.
Faktisk handler det ikke om at lave smukke udsmykninger eller dekorationer, det er bare et spørgsmål om at der skal være NOK julepynt....så jeg lyver virkelig ikke når jeg siger, at jeg den kommende måned må sidde og arbejde i et virvar af guirlander, kugler, glimmer, lametta, trommer, istap-guirlander og stjerner...and I LOVE IT!!! :-) Vi har super travlt på jobbet i den kommende tid, så derfor er det jo skønt, at man kan have det sjovt med sine kolleger, så er med til at holde gejsten oppe, så det bliver ved med at være sjovt...for det skal sku være sjovt at komme på job - livet er for kort til andet!
Nå men på hjemmefronten juler vi det vi kan nå. Jeg fik bagt pebernødder og fedtebrød i weekenden, og nu er der snart ikke flere tilbage. Ikke fordi vi har spist dem allesammen selv, men når vi får gæster eller folk lige kommer forbi, så blir jeg så jule-gavmild og siger "I ska da liiige ha en bøtte pebernødder med hjem". Og VUPTI var de væk! Jeg mangler nu stadig en del på min bage-kage-liste og konfekt-liste, men mon ik jeg når det hele.
På torsdag blir det en go dag! Jeg har taget fri fra job og har en julegave-date med min mand. Vi har en meget udførlig liste over hvilke julegaver vi skal købe og hvor vi skal købe dem, så det burde være overstået i en ruf. Så spiser vi frokost sammen i byen og slutter af med par-massage (og der er altså ik noget frækt i det, just for the record!!) inden vi henter børnene. Åh hvor jeg glæder mig...både til den hyggelige dag i selskab med ham-der-får-mit-hjerte-til-at-banke men også til at læne mig tilbage og nyde december velvidende om at MINE gaver er købt (jeg pudser lige glorien en gang eller 2:-)
På fredag har jeg også tidligt fri (nu skrev jeg vist tidligere at vi har travlt på jobbet...det HAR vi altså, det er ik bare noget jeg finder på!!!) for der er julestue i børnehaven. Og jeg er med i Forældreforeningen, så vi skal sælge gløgg og æbleskiver, øl og vand, lodder til amerikansk lotteri (kommer lige fra børnehaven, hvor jeg her til aften har siddet med de øvrige forældreforenings piger og pakket ca. 130 lotteri gaver ind!!) Til sidst er der lucia optog med de "store" børn fra børnehaven...det blir så fint og så hyggeligt.
Om aftenen skal jeg til skolefest på min gamle barndoms skole (hvor min far også har gået i tidernes morgen og er pedel den dag i dag). Skolen skal lukke til næste sommer...besparelser min bare røv do! Det er så synd og ærgerligt for de små lokal samfund, som bare svinder ind og dør i alt det her sammenlægnings pjat...nå det er en anden snak...men fordi det altså blir den aller aller sidste skolefest ever, så er alle tidligere elever inviteret med...og det er jo lidt sjovt:-)
Og udover det bringer min weekend på en øl med gode venner lørdag, støtte og opbakning til Oscar når han skal aflevere sine sutter til julemanden på søndag og fotografering af hele familien søndag (for jeg har vundet et gavekort til en fotosession på 1150 kr - hvor heldig er man så, lige her op til jul:-)
Sagde jeg at det kun var på jobbet at jeg har travlt...det var løgn...jeg har travlt hele tiden:-)
Ha det godt....
Lidt jule arkiv billeder...her fra julen 2009 - den først jul i eget hus!
Jule arkiv billeder fra julen 2010- den første jul med lillebror Victor....
Gad vide hvad julen bringer af spændende ting i år????? :-)





Dejligt med et lille pip fra dig :). Man kan da godt komme til at savne alt sneen når man ser dine billeder! På den anden side så er logistikken bare det nemmere uden sne... Glæder mig også til at fejre første jul med lillesøster - og med Oliver som nu efterhånden er så stor at gaveræset er lidt sjovere! Dejligt at "høre" fra dig! Og god fornøjelse med daten med din mand :).
SvarSletKnus fra Maria